Tennisalbue
Denne artikel fortæller vi alt hvad du behøver at vide om Tennis albue - årsag, smerter og løsning
Baggrund
Tennisalbue, padelalbue, lateral epicondilitis – albuesmerter på ydersiden kan have mange navne, ens er dog at smerterne sidder på ydersiden af albuen og er kommet efter gentagne belastninger over tid. Det kan have indflydelse på din søvn og de aktiviteter du laver i løbet af dagen. Udløsende faktorer kan være at bære noget tungt, at løfte med håndryggen op ad, håndtryk eller greb på ketcher.
Hvad er tennisalbue
Mange kommer på klinikken og tror de har inflammation i senen og dermed skal have steroid injektion eller antiinflammatorisk medicin for at blive smerterne kvit. Det er dog langt fra tilfældet, da nyere forskning viser, at der er et stort tilbagefald i smerter efter du har modtaget steroid injektion. Derimod tyder alt på der er kan være en fortykkelse af senen og at senen er blevet påvirket mekanisk over tid af en given aktivitet. I meget sjældne tilfælde ses der overrivninger af ved senehæftet.
Hvem får tennisalbue
Det er under 10% af folk der spiller tennis der får tennisalbue. Hvor mange der spiller padel er uvist, men et bud er at det ligger højere, da padel har set en kæmpe eksplosiv vækst over meget kort tid. Håndværkere, styrkeløftere, forskellige former for ketchersport og kontorkrigeren er oftest de personer jeg ser med albuesmerter på ydersiden.
Hvad er tidshorisonten og behandling for mine smerter
Over 90% er symptomfri indenfor halvandet år. Det kan lyde af meget, men det er en samlede pulje af mennesker der fik vidt forskellige behandlinger. Behandlingerne kan være laser, shockbølgeterapi, ultralyd, kinesiotape, massage og akupunktur. Fælles for de forskellige modaliteter er, at det kan have en smertelindrende effekt, men ikke ses som en behandlingsform på den lange bane.
Behandlingsmetoder
Det eneste der i dag har vist god effekt er træning. I mit daglige virke med specielt padelspillere, bruger jeg også tid på det tekniske og her kan tykkelsen på grebet, udgangsposition, greb under duellerne samt bevægelsen af håndled være ting at kigge på. Mange vil gerne kunne løse deres problemer med sleeves, steroid injektioner, massage, støttebind og andre passive ting. Det har dog til dato kun vist kortvarige lindringer men ikke som løsning langtidssigtede.
Træningsmæssigt har langsom eksentrisk træning vist god effekt på sene problematikker over albuen. Her sænker du en vægt langsomt med tyngdekraften og bruger modsatte hånd til at løfte vægten for derefter at gentage bevægelsen. Der er også rotationskomponent over albuen, så her kan man med rette inkludere det i sin træning. Grebsstyrke og bevægelse nord for albuen er ligeledes vigtigt, hvor især triceps og musklerne på bagsiden af skulderen er vigtige. Det altoverskyggende er dog at periodisere din træning, så volumen sænkes i din padel og erstattes med hviledage. Smerterne på senen kan hjælpe under styrketræningen, men pauserne på omkring 48-72 timer ligeledes vigtige da det er i den perioder at senevævet remodellerer(heler).
Andre faktorer jeg kigger på er søvn, kost, væskeindtag, træningsload over tid, katastrofetanker, bevægelseskompensationer og meget mere. Smerteforståelse er vigtigt og det har jeg skrevet lidt om i et indlæg omkring springerknæ -det kan du læse HER.
Hvis du døjer med albuesmerter, så kig forbi klinikken og få lagt en strategi omkring tilbagevenden til en aktiv hverdag uden smerter.