ACL/korsbåndsskade - sådan kommer du sikkert videre i din genoptræning

Udgivet af Fysioterapeut og Performance Coach, Christian Moulton Rasmussen 06 April 2022

I denne artikel fortæller vi alt om korsbåndsskader og hvordan du sikkert kommer i gennem forløbet. Baggrundsviden, styrke, stabilitet og gradvis eksponering i genoptræningen er key points for at du kommer tilbage til en sikker hverdag efter en korsbåndsskade

Korsbåndsskade plan og hvordan du guides igennem

ACL-anatomi: Det forreste korsbånd


Det forreste korsbånd er et intraartikulært ligament – på lægmandssprog: Et ledbånd, der ligger inde i knæet. ACL hæfter på siden af lårbensknoglen og går tværs over og hæfter igen på underbensknoglen på indersiden. Det forreste korsbånd krydser med det bagerste korsbånd og – derfra navnet korsbånd. Det har en længde på mellem 22-41 mm, med en gennemsnitslængde på 32 mm og bredde på mellem 7-12 mm. ACL’s primære opgave er at forhindre, at underbenet glider fremad og modstår indadrotation i knæet. Altså det forreste korsbånd stopper dit knæ fra at rotere indad. Når der sker overrivninger i ACL, vil det gøre knæet ustabilt, og du vil kunne lave en fremadglidning af underbenet.

ACL-epidemiologi: Fakta om det forreste korsbånd

I årene 2005-2015 blev der registreret 21.820 ACL-rekonstruktioner i Danmark. Incidensen (det reelle antal) er højere, da tallene er baseret på ortopædiske opgørelser og inkluderer ikke konservativt behandlede klienter (altså folk med skader der ikke blev opereret). ACL-rupturer (bristning eller overrivning) rammer primært den yngre del af befolkningen, og kvinder rammes hyppigere end mænd.

Hvorfor kvinder oftere beskadiger deres forreste korsbånd vides ikke, men forskning peger mod hormonelle faktorer samt anatomiske forskelle. Derimod deltager mænd oftere i højintens kontaktsport end kvinder, hvilket giver et større antal skader hos mænd.

Med de fakta på plads går vi videre til, hvordan en skade i det forreste korsbånd kan opstå. Det er ikke nogen hemmelighed, at ACL-skader ofte optræder i fodbold, håndbold, basketball og anden kontaktsport. 


Hvordan opstår en korsbåndsskade

En skade på det forreste korsbånd sker typisk ved indadrotation i knæet samt ved fremad translation af underbenet. Det betyder, at dit knæ roterer mere indad eller fremad end korsbåndet kan klare. Dermed får du en brist eller overrivning – også kaldet en ruptur.

80% af rupturerne opstår i ikke-kontakt situationer, altså ved hop, landinger eller retningsskift. Hvis skaden sker i en situation med kontakt til andre, vil det oftest være ved spark på ydersiden af knæet eller ved overstræk af knæet, hvor foden forbliver i underlaget. De fleste rupturer sker, når dit underben er foran din overkrop.

Mekanisk betyder det, at vores baglår er i en forkortet længde og dermed i mindre grad er i stand til at hjælpe ACL med at holde underbenet tilbage. Bare det at vide, hvad der kan ske, kan være med til at minimere risikoen for skaden. Så hav det in mente, når du udvælger øvelser i et genoptræningsforløb eller i sin skadesforebyggende træning

Kan ACL-skader undgås?

Det korte svar er: Nej, skader i forreste korsbånd kan ikke undgås. Der findes ingen screeninger, der kan forudsige fremtidige skader. Den største indikator for en skade er, at du har haft den før.

Kan vi gøre noget for at mindske risici for skade i det forreste korsbånd?

Heldigvis ja, for man kan teste mange forskellige aspekter, der spiller ind og give dig en indikation for skadesrisikoen. Faktorer, vi kan teste for, der spiller ind ved korsbåndsskader:

  • Sideforskelle mellem benene

  • Forskel mellem for- og baglår

  • Sideforskelle i landinger

  • Neuromuskulær kontrol fra fod til bækken

  • En fysisk træners/fysioterapeuts subjektive vurdering ud fra landinger ved hop

Disse tests kan give dig indikationer om, hvor stor risikoen er. Dernæst kan du minimere risici ved at inkorporere programmer i din træning, der fokuserer på skadesforebyggelse af korsbåndsskader.

Nogle taler om, at udmattelse kan spille ind. Det kan vi med forskning hverken be- eller afkræfte. Et nyligt studie af Della villa et al fra Serie og Serie B viste, at en ACL-ruptur var hyppigere i den første del af sæsonen og den sidste. Måske grundet tørre og senere hen våde baner. Derudover ses flere skader i første halvleg og dermed synes udmattelse ikke en primær faktor. Der ses dog flest skader i den første fjerdedel af kampen. Man kunne lave en hypotese om, at spillernes parathed til intensiteten i starten af kampen ikke er god nok, når kampen fløjtes i gang.

Står du i en situation, hvor du har en ACL-ruptur, skal den behandles. Det gennemgår vi i en kommende artikel.

Som sagt kan skader ikke undgås, men risici kan minimeres. Vi opfordrer til, at du løbende lader dig teste for at minimere risikoen for korsbåndsskader. Det kunne være ved sommer- eller vinteropstart, hvor du får lavet en screening for at se, om der er noget der skal adresseres eller arbejdes på i din træning.

Hvordan ser et forløb ud?

Vi vil altid starte med en indledende snak, hvor vi indgående kommer ind på hvordan vi skræddersyer dit forløb og hvad det kræver fra begge parter. Et genoptræningsforløb af korsbåndet vil være forholdsvis rigidt, da det vil kræve omkring ni måneder, at blive klar efter en korsbåndsskade. Forskning viser dog også, at skadesrisiciene bliver markant mindre for hver måned, vi udskyder tilbagevenden til sporten udover de ni måneder. Selvom vi tester styrke, hop, landinger etc. og alt ser perfekt ud, så vil der være nogle neuromuskulære forhold, der måske ikke er som de skal. Derfor vil vores anbefalinger altid være, at overholde den tidsplan som der lægges. Planen til højre kan være et eksempel på et forløb den første måned.

Vi vil meget gerne være med i hele forløbet, men vi ser oftest at klienterne afslutter i kommunalt regi og så overtager vi forløbet den resterende del. Her vil der blive foretaget opfølgende tests, således vi kan få et indblik i om dine mål er nået og om tidsplanen overholdes eller den skal revurderes.

Fase 1: Inden operationen

Inden du skal opereres vil det vigtigste være en udførlig patientudannenelse. Her bliver du guidet igennem forløbet, så du bliver klar på, hvad det kræver psykisk og fysisk samt hvad scenarierne vil være efter operationen. På de fysiske parametre vil vi gerne optimere knæfunktionen og her vil mindskelse af hævelsen være vigtig. Derudover skal de neuromuskulære forhold og styrken forbedres og vi skal undgå muskel atrofi (nedsat muskemasse). Vi vil gerne så tæt på det ikke-afficeret bens styrke og her er forlåerets styrke essentielt at have fokus på. Uden at gå for meget ind i protokoller, så har Eitzen et al lavet en pre-operativt protokol, som man kan følge og som jeg ofte selv bruger i klinikken sammen med andre protokoller og egen empiri.

Fase 2: Den tidlige fase efter operationen

Det altoverskyggende fokus i fase 2 er at mindske hævelsen og få den fulde ekstension over knæet tilbage. Fleksionen er ikke det vigtigste på dette stadie, men vi vil gerne tæt på 90 grader to-tre uger efter din operation. Derudover vil der være fokus på mobiliserende øvelse samt styrke af muskulatur af musklerne omkring core, hofte, knæ og underben. Senere vil der også komme balance, kognitive og gangtræning ind. Blood flow restriction (occlusion) er ligeledes et redskab vi kan bruge – ikke kun i den tidlige fase men også senere i forløbet.

Fase 3: Efter operationen – Øget load

I fase 3 skal vi tættere på fuld knæfleksion, samt bibeholde den fulde knæekstension. Knæet skal forbedres og der skal ske en forøgelse af load for alle omkringliggende strukturerer. Derudover vil du blive introduceret til hop og landinger både bilateralt (begge ben) og unilateralt (et ben). Samtidig vil vi fortsætte gangtræning, som går over i let jog og herefter løb. Løb er en af de helt store milepæle i et forløb, men der vil være nogle stadier inden du kommer hertil. Du skal kunne absorbere kraften, inden du kan producere den. Derfor vil du blive introduceret for øvelser, hvor du komprimerer ankel, knæ og hofte i landinger. Derudover vil vi ligeledes have fokus på knæets alignment over fod, samt arbejde på din kondition og derfor vil du introduceres til mere krævende kredsløbstræning.

I alle faser vil der være outcome-kriterier, som vi ikke kommer ind på. Som tidligere nævnt er det et rigidt genoptræningsforløb, men du kan være foran eller efter tidsplanen og derfor vil det være individuelt, hvornår vi tester for om du er klar til næste fase.

Fase 4: Sportsspecifik og integrering af aktiviteter

Endnu en milepæl er når du kommer på banen med dine holdkammerater. Her vil det være vigtigt at blive implementeret gradvist som grafen viser nedenfor. Derudover vil du stadig være aktiv i styrketræningen og den neuromuskulære træning. Det vil alt efter sportsgren være vigtigt at kigge på dine bevægemønstre. Kompenseres der i bevægelser såsom cut, de- og accelerationer og er der sikkerhed i specifikke hop? Dette er noget vi i fællesskab adresserer og derefter arbejde ud fra.

Faserne kan sagtens være delt meget mere stringent op, men vi har valgt at fremvise dem på en nem og overskuelig måde.

Vi er med dig hele vejen!

Vi med hele vejen, da en korsbåndsskade kræver en støttende terapeut under et vanskeligt og krævende forløb. Udover træningen er der e-mail og telefonkonsultationer med i prisen og det vil være en kæmpe fordel, da der vil være både op- og nedture ved en alvorlig skade

Tag fat i os så finder vi en pris og et forløb der passer dig.

  • Den største predicitor for en skade, det er at du har haft den før. Iflg en større meta analyse, så var der 15% risici for at få en korsbåndsskade.

  • Dens skadesforebyggende træning kan udføres inden træning og kamp . Kendetegnende er at der arbejdes med de involverede led og øger intrnsiteten gradvist samt arbejdes sportsspecifikt. Så fx i Håndbold skal der tænkes i hop, landinger, cut og styrkeøvelser. Nedenstående link er forslag til inspiration. Derudover har vi også lavet et specifikt fodboldprogram, som du kan hente hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev.

    Find det her: https://www.youtube.com/watch?v=zf2Cpozi9Gc&t=97s&ab_channel=JOSPT

  • Rent anatomisk har kvinder et bredere bækken samt hormonelle svingninger i forbindelse med menstruation

  • Risikoen for at få slidgigt er 15 gange større, når man har haft en korsbåndsskade. Den vil også være mange gange større, hvis der også er en menisklæssion involveret?